Vil du have teater og krop ind i din undervisning?

01.06.2016

Filurens Kompetencecenter tilbyder et 5-ugers tilrettelagt genreforløb i faget dansk, lige til at sætte ind i årsplanen. Ganske gratis.

Forløb: Dramatik som genre og værk

For mellemtrin.

Fem gange dobbelt-lektion (1½ time) over et fem-uges forløb, med et ugentligt besøg af en teaterpædagog. Derudover skal klassen sammen med deres lærer arbejde med at løse indlagte klasseopgaver mellem besøgene. Forløbet er tilrettelagt så det kan sættes direkte ind i en årsplan.

Forløbets progression:

1. Dramatik som genre og manuskriptet Gespensts fortælling - Sammen på klassen bevæger vi os gennem hele manuskriptet ”Gespenst” og oplever hvad dramatik er, og får en fornemmelse af hvad stykket handler om.

2. Personkarakteristik af og indlevelse i værkets karakterer/personer - vi arbejder med personkarakteristik, lærer personerne i stykket at kende + digter med på, hvem de er (meddigtning).

3. Dramatik er så meget mere end de ord, der bliver sagt som replikker – udforskning af al den uhygge, der ligger gemt i værkets fysik (grundstemning/rum) – Hvilke virkemidler og greb skaber uhygge i et dramatisk/fysisk rum?

4. Status og undertekst – Hvordan er statusforholdet mellem de levende børn i ”Gespenst”?  Og hvordan kan det læses ind og formidles helt ned i de enkelte replikker?

5. Stykket i sin helhed – Hvad er det egentlig, dette værk handler om?  - Hvad sker der gennem stykket med statusforholdet mellem de levende børn? Hvilke temaer er der i stykket?

Læs mere: http://ulfiaarhus.dk/grundskole/dramatik-som-genre-og-vaerk-hvad-er-det

 

Forestilling: Den Blå Tid

For udskoling.

Den Blå Tid foregår i 1942 under 2. verdenskrig. Vi følger modstandsmanden Andreas, der bliver taget af tyskerne. I koncentrationslejre gennemgår han frygtelige pinsler, og det eneste han har tilbage er troen på, at han igen skal se sin elskede Alfhild. Forestillingen der er delvis baseret på virkelige hændelser fører os fra Falstad i Norge til Sachsenhausen i Tyskland og endelig med de hvide busser til Frøslevlejren i Danmark.

Der udarbejdes undervisningsmateriale til før- og efterbearbejdning af forestillingen.

Særligt tilbud! (til de hurtige):

Skoler i Aarhus har mulighed for at se forestillingen i helt særlige rammer. Tirsdag d. 11. oktober kan forestillingen ses i Frøslevlejren. Eleverne køres med bus til Frøslevlejren, hvor de ser forestillingen, får en rundvisning i lejren, og derefter køres tilbage til skolen.

For mere info og pris kontakt Filuren: cbb [at] filuren [dot] dk / Tlf: 22848185. 

Læs mere: http://ulfiaarhus.dk/grundskole/den-blaa-tid