Få besøg af en kunstner - ude hos jer!

Lad børn og voksne opleve kunsten tæt på og i hjemmevante omgivelser.

Har I selv en idé til et kunstprojekt?

Så er det muligt, at søge Børnekulturhusets pulje 'Hel kunstner til halv pris', hvor Børnekulturhuset kan dække 50% af kunstnerens honorar. Hvis du ikke allerede ved, hvilken kunstner som du ønsker at samarbejde med kan du søge inspiration i Børnekulturhusets kunstnerkatalog.

Læs mere om, hvordan du søger puljen 'Hel Kunstner til halv pris'

Få besøg af en kunstner - ude hos jer!

Børnekulturhuset har lavet et digitalt kunstnerkatalog, Kunstkikkert.dk, med en række kunstnere, der samtidig er erfarne formidlere. I kan få besøg af én af disse kunstnere i et forløb på 10-40 timer og få dækket 50% af kunstnerens honorar.

Lad børn og voksne opleve kunsten tæt på – i hjemmevante omgivelser.

Sådan kommer du i gang:

Gå ind på kunstkikkert.dk og bliv inspireret af kunstnerne og de forløb, de udbyder. Dette er bare et lille udpluk af de muligheder, kunstnerne kan tilbyde. Kataloget er ment som inspiration, og I kan vælge et færdigt forløb herfra – eller skabe jeres eget projekt i samarbejde med kunstneren.

Vælg en kunstner og send ansøgning

Når I har fundet en kunstner, som matcher jeres ønsker og ideer, kontakter I vedkommende og aftaler datoer, tidsramme, indhold og forventninger. Derefter laver I en ansøgning til Børnekulturhuset og sender den senest 4 uger før projektets start.
 

Ansøgningen behandles

Børnekulturhuset behandler ansøgningen, og kan vi godkende den, modtager skolen/institutionen samt kunstneren en kontrakt fra os indenfor 3 uger.
Hvis vi ikke kan godkende projektet får skolen/institutionen besked om dette indenfor 3 uger.

Betalinger og evaluering

Når projektet er afsluttet, afregner skolen/institutionen hele beløbet med kunstneren (kunstnerens sender oftest en faktura). Skolen/institutionen udfylder en evaluering af forløbet og sender denne samt faktura og dokumentation for betalingen (typisk et screenshot af den gennemførte overførsel) til Børnekulturhuset. Herefter udbetales støtten.