Verdensmål er vel ingen kunst?

13.05.2020

BUM - Netværk for Børn og Ungekultur i Region Midtjylland og Kulturprinsen i Viborg inviterer lærere til konference om kunst, natur og verdensmål i skolen.

Hvordan kan magiske fortællinger, musikalske krumspring og jord under neglene sanseliggøre FN’s 17 Verdensmål i børnehøjde?
Få svar på dette spørgsmål og mange andre på årets BUM-konference, som er arrangeret af BUM - Netværk for Børn og Ungekultur i Region Midtjylland og Kulturprinsen i Viborg.

Tid: mandag d. 5. oktober 2020 kl. 9-16 – tilstedeværelseskonference
Konferencen kan også tilgås online, i et delvis livestreamet format – nærmere herom senere!
Sted: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, Randers

WORKSHOPS
Bliv inspireret til, hvordan du gennem fortælling, kunst, kultur og naturfag kan arbejde med Verdensmålenes temaer som klimaforandring, social ulighed, overforbrug og bæredygtighed i din skole.
 
PRAKSISFORTÆLLINGER
Hør erfaringer fra udviklingsprojektet NORDLYS i Region Midtjylland, hvor kunstnere, naturvejledere og skolelærere har udviklet konkrete idéer til kreative værksteder med elever fra 4.- 10.klasse.
 
OPLÆG
Oplev inspirerende oplæg med toneangivende keynote speakers, der vil komme med hver deres perspektiv på, hvorfor og hvordan vi skaber viden og bevidsthed om kunst, natur og Verdensmål i børnehøjde.