Museet for eventyrrester

Beskrivelse

Tag eleverne med på et museum fuld af sjældne genstande, der er faldet ud af deres eventyr.

En gylden fjer, en kejserlig tåre, undersøiske blomster fra en havfrues have og mange andre forunderlige ting venter på at blive opdaget. Kustoderne ved at støve af og gøre klar til, at museet kan slå dørene op. Om lidt.

Museet for eventyrrester er en installationsforestilling. Her viser museets kustoder publikum rundt i mindre grupper i en smuk og sjælden samling. Tråde fra bl.a H.C. Andersens og Grimms eventyr væves til nye fortællinger i en leg med vores kollektive hukommelse og erfaring. En hyldest til eventyrenes magiske og til tider rå verden.

Formål

  • I teatret møder eleverne scenekunstens mangfoldige verden. De stifter bekendtskab med historiefortælling som en aktivitet, der kan udformes på uendeligt mange måder, og som giver et særligt gunstigt rum til refleksion og analyse.
  • Der er mange muligheder for at inddrage scenekunst i undervisningen. Teater indeholder ofte både dramatik, litteratur, billedsprog, skuespil og musik. Forestillingens tema kan ofte anvendes i fag som dansk, historie og samfundsfag – for at nævne de mest oplagte.
  • I mødet med scenekunsten oplever eleverne nye historier og billeder, som de kan genkende sig selv, hinanden og det omgivne samfund i – samtidig med, at disse oplevelser giver plads til nye vinkler på verden, og deres egen plads i den.
  • Det særlige ved scenekunsten er, at den udspiller sig live, hvilket giver børnene mulighed for at have direkte dialog med kunstnerne før – nogle gange under – og efter forestillingen.
Sted
Teatret Gruppe 38
Irma Pedersens Gade 222
8000 Aarhus C
Tilmelding

Kontakt teatret på mail eller telefon, hvor vi hjælper med bestillingen og svarer på eventuelle spørgsmål. 

Tlf.nr. 86135311