PIGEON SUPERSTITION
Børn og unges forhold til teknologi er et af tidens store emner. Er der langsigtede konsekvenser ved forbruget af sociale medier og skærmtid?
Forestillingen PIGEON SUPERSTITION tackler emner som adfærdspsykologi og menneskets afhængighed af teknologi med tryl, illusioner og lyddesign! Disse elementer drager publikum ind i laboratoriet, hvor en videnskabsmand ved hjælp af en flok duer forsøger at redde menneskeheden fra sig selv.
Forestillingen følger psykologiprofessor BF Skinners eksperimenter med laboratorieduer post 2. verdenskrig. Med humor undersøges ligheder mellem fanatisk hakkende forsøgsduer med vores nutidige afhængighed af nye teknologier.
Forestillingen berører en række af fag der er relevante for både 7. - 10. klasse og ungdomsuddannelser.