Grejbasen på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.
Grejbasen er en selvstændig del af Sølyst, og bookes på samme måde som de øvrige grejbaser. Grejbasen er udstyret med trangia og bålgryder, sav og økse samt trefod med grill og bålfad. Derudover er der forskellige lege, natur- og samarbejdsaktiviteter som kan bruges i området. Husk at medbringe brænde til bål, sprit til trangia mm.
For at benytte grejbasen skal du være ansat i en undervisningsinstitution i 0 - 18 års området under Børn og Unge, Aarhus Kommune.
Yderligere info og nøglekode tildeles ved henvendelse til UNO Friluftscenter på 86 27 94 00. Se mere om grejbasen her
Du kan læse meget mere om Sølyst og de mange muligheder der er på stedet lige her
Grejbasen ligger i de røde træbygninger til højre - v. hønsegårdene. Se efter skiltet (Grejbase)
Eksempler på indhold i grejbasen