Gratis

Livet i Danmark under besættelsestiden

Beskrivelse

Et forløb med fokus på hverdagslivet og materiel kultur under besættelsen.

Besættelsesmuseets avis er sammensat af artikler, reklamer og annoncer fra perioden 1939-45. Indholdet af avisen er fra den aarhusianske, socialdemokratiske avis Demokraten, der udkom fra 1884 til 1974.

Formål

  • At eleverne får overblik over perioden 1939-1945 i Europa og især Danmark.
  • At eleverne kan læse, forstå og analysere originalt kildemateriale.
  • At eleverne kan systematisere og bearbejde et kildemateriale til nogle konkrete data ved hjælp af arbejdsspørgsmål.
  • At eleverne kan finde sammenhænge mellem begivenheder og udviklingen under Anden Verdenskrig på lokalt, nationalt og internationalt plan.
  • At eleverne forstår, hvordan krigen indvirkede på almindelige menneskers liv.
  • At eleverne kan trække linjer og perspektivere datidens levevilkår og tendenser i forhold til samtiden og fremtiden.
Undervisningsmateriale

1. Lærervejledning med forslag til forberedelse og efterbearbejdning

2. Arbejdsspørgsmål til eleverne

3. Billeder og bekendtgørelser

4. Dokumentarfilm om at være barn i Aarhus under besættelsestiden - sendes med we-transfer ved henvendelse til undervisning [at] dengamleby [dot] dk