NORDLYS

22.01.2020

Et regionalt bæredygtighedsprojekt i samspil med natur, kunst og kultur i skolen

Arbejder I på jeres skole med FN’s 17 Verdensmål i undervisningen?

Så kan I på jeres skole være med til at udvikle nye tværfaglige metoder i skolen, som giver dem tillid til at tage stilling og handle - med udgangspunkt i Verdensmålene?

Projektet udforsker krydsfeltet mellem naturfag, kunst og kultur som en ny vej til at fordybe sig i de 17 Verdensmål, så eleverne kan opleve dem som både meningsfulde og nødvendige på lokalt og globalt plan.

Nordlys er et regionalt afsæt for ’Verdenstimen i Region Midt’, hvor vi sammen med jeres klasser (4.-10. klassetrin) afprøver metoder og udvikler idéer til, hvordan Verdensmålene kan blive nærværende og skabe nye handlinger.

For at være med kræver det, at minimum to lærere fra jeres skole deltager i et fællesregionalt udviklingsseminar sammen naturvejledere, kunstnere, skole- og kulturkonsulenter og andre lærere. Herudover skal I sammen med udvalgte klasser på jeres skole (mellemtrin og udskoling) afholde Nordlysværksteder i forbindelse med Verdenstimen i uge 36, 2020. Disse Nordlys-aktiviteter vil være så gratis for deltagende skoler.

SÆT KRYDS I KALENDEREN: UDVIKLINGSSEMINAR TIRSDAG D. 28. APRIL 2020 kl. 13-16 i Aarhus (sted følger)

Målet med udviklingsseminaret er, at lærere, naturvejledere, kunstnere, skolekonsulenter og kulturkonsulenter mødes om at udveksle erfaringer og udvikle nye konkrete metoder til at arbejde tværfagligt med verdensmålene.

Yderligere information
Læs mere om NORDLYS her (PDF)