[pAp]-[kAs]

Beskrivelse

          "Det er den mest fantastiske forestilling jeg har været med til. Både vuggestue og børnehavebørn var fanget fra start til slut!" - pædagogisk leder i aarhusiansk institution.

PAp-kAsser er ikke kun pAp-kAsser – de kan skabe verdener! Ro af sted i bølgegang og salt havvind, og oplev en frodig skov af træer vokse frem for øjnene af dig, før den i ét nu forvandles til et nyt landskab. Gem dig i kæmpestore pAp-kAsser, eller byg med bittesmå pAp-kAsseklodser – men hold øje med den drilske legekammerats forsøg på at vælte tårnet!

Med sig selv, hinanden og pAp-kAsser bygger spillerne Anna og Kasper universer på bedste børnelogiske manér, som de sammen med publikum oplever og forstår igennem legens uendelige muligheder. For sådan er den, legen – fantasifuld, forunderlig, foranderlig og med sin helt egen logik og tempo. Kun fantasien sætter grænser for, hvor legen kan bevæge sig hen! Skal du bevæge dig med?

Understøttet af sanselig musik og spillernes nærværende kontakt til publikum tilbyder [pAp]-[kAs] vores mindste verdensborgere en kvalitetsoplevelse, der stimulerer hele sanseapparatet og minder deres voksne om legens vigtighed for vores forståelse af verden.

Formål

pAp-kAs stimulerer fantasien og vækker en lyst til leg og udforskning af sine omgivelser. Børnene bliver grebet af legen i forestillingen og det univers der skabes ud af det blå - lige for næsen af dem.

Inspirationsmateriale

Der er udviklet GRATIS pædagogisk inspirationsmateriale til forestillingen, som er at finde på hvid støj's website. 

Tilmelding

kontakt book [at] hvid-stoj [dot] dk eller telefon 61719017

Tlf.nr. 61719017