Gratis

Halfdan Rasmussens ABC-univers

Beskrivelse

Gratis workshop med skuespiller Katrine Weigelt.

Kom ind i Halfdan Rasmussens store ABC-Univers, hvor Else elsker Pølse lige så højt som Pelse, Anemoner flyver rundt ved Trekroner og Brandbiler bakser med Bennys Bukser!

Sammen med skuespiller Katrine Weigelt åbnes ord og rim, der vækker genklang i store og små. Det bliver en undersøgelse af, hvad bogstaver er for en størrelse, en søgen efter egne yndlingsbogstaver og rim og en mulighed for at gå på opdagelse i billeder, spande, kasser, kander, nissers næsebor og æslers ærtebælge.
Vi indbyder til dialog, interaktion og leg med børn såvel som voksne. I rummet tilskyndes legen i læringen, og der lægges op til lege med nysgerrighed og undren i centrum; inspiration til arbejdet med bogstaver og ord i skolen, såvel som børnenes egne videre lege.

Efter en introduktion på ca. 30-45 min. vil børn og voksne få mulighed for frit at undersøge rummet og alle dets muligheder. Derefter vil der kunne spises madpakker eller leges videre alt efter behov.

Alle sure citroner, maj måneds katte og de 15 fiskefrikadeller glæder sig rigtig meget til at tage imod jer, i trygge og sjove rammer, naturligvis med de forbehold der skal tages.

Om Katrine Weigelt:
Skuespiller Katrine Weigelt har de sidste fem år arbejdet intensivt med formidling af kunst til børn og unge, bl.a. som ansat ved Limfjordsteatrets Lim’eren (et værksted for Scenekunst), som underviser ved Randers Egnsteater og som underviser ved ATL (Aarhus Teater Læring). Hun har desuden været med til at skabe og formidle den interaktive installation “En svales fortælling”, opsat på ARoS i 2019 i samarbejde med Stine Weigelt og Lim’eren.
Katrine har stor erfaring med at møde børnene hvor de er — både som gruppe og individuelt — og sammenfletter input og idéer i formidlingen.

Forberedelse

Det er altid en god idé at gå på opdagelse i rimene, før I kommer hos os; men er rammer og tid ikke til det, er det absolut ingen hindring.

Formål

  • at arbejde med rim og remser
  • at arbejde med sprogligudvikling gennem leg
  • at arbejde visuelt med bogstaver og ord
  • at fordybe sig i Halfdans Rasmussens ABC-univers
Sted
Børnekulturhuset
Valdemarsgade 1F
8000 Aarhus C
Inspirationsmateriale

Hent invitationen til print (PDF) her:

Tilmelding