Sjov i sandet med beachvolley inde eller ude

Beachvolley og leg i sandet

Af Aarhus Beachvolley Club - 14.05.2024

Nu tilbyder Aarhus Beachvolley Club også sjov i sandet for 0.-3. klasse

"Sjov i sandet"-Forløbene er gratis (fondsstøttet), men det betyder også, vi kun har et begrænset antal forløb at tilbyde. 

Aarhus Beachvolleyball Club åbner nu for længerevarende forløb for skoler fra 0.-3. klasse i idrætsundervisningen, foruden de sædvanlige forløb for 4.-9. klasse, som vi i forvejen tilbyder via ULF. 
Det nye forløb er relevant for indskolingsklassen, der gerne vil prøve kræfter med et alternativt underlag at lave idrætsaktiviteter på og samtidig kan se et samarbejde med en forening som værdifuldt, da det giver mulighed for kompetent idrætsspecifik undervisning og inspiration til egen undervisning i andre idrætter/fag. 

Forløbene er primært rettet mod beachvolleundervisning, men der kan også inkluderes elementer fra Roundnet (Spikeball), Ultimate, Rundbold, høvdingebold, blindestafet, der alt sammen får et ekstra element i sandet. 
Varigheden aftales med os, men gerne mellem 3-6 gange. 

God dag til jer derude - ses vi i sandet?

For mere info: kontakt Rasmus Kielsgaard på tlf. 81 98 64 68 eller Aarhus Beachvolley Club på kontakt [at] aarhusbeachvolley [dot] dk