Teater O inviterer til hårdspændt drama om spændet mellem venskab og fjendskab.
Rivaler er en historie om venskab, fjendskab og indædt konkurrence. Det er stærk skolegårdspoesi om selvværd og selvtillid sat på hård prøve – i en barndommens og ungdommens junglelov.
Fra den dag Anton og Markus møder hinanden i skolegården for første gang, opstår der et særligt bånd mellem dem. Til trods for, at de bor i hver sin ende af to sammenvoksede byer, bliver de venner. Men frem for alt bliver de hinandens største rivaler. De følger hinanden i
tykt og tyndt. I en evig strid og konkurrence om at vinde – især over hinanden.
Rivaler handler om, hvor langt man er villig til at gå for at høre til, føle sig i live og vinde. Om identitet og håneret. Om gruppedynamik og medløbere – og om at stoppe mens legen er god, bare en gang i mellem.
Kontakt teatret på mail eller telefon, hvor vi hjælper med bestillingen og svarer på eventuelle spørgsmål.