Følg med i opsendelsen hjemme fra skolen

Af Science Museerne - Steno Museet - 09.08.2023

Vær med sammen med Science Museerne når SpaceX Falcon 9-raketten med den danske ESA astronaut Andreas Mogensen ombord sætter kurs mod den internationale rumstation ISS fredag d. 25. august kl. 9.49

Vi har allieret os med to ægte sciencenørder - Kåre og Emil Nielsen, som via deres YouTube-kanal ”Kåre og Emil” og som tidligere værter på DR's Store Nørd programmer er eksperter i at gøre naturvidenskab både vildt, spændende og forståeligt. Kåre og Emil livekommenterer opsendelsen fra Steno Museet og guider os alle godt igennem denne helt særlige begivenhed.

Vær med hjemme fra skolen via YouTube linket på vores hjemmeside www.sciencemuseerne.dk/launch.
Forberedelse til launch med Kåre og Emil starter kl. 9.00
 

Vi har åbent hus for alle rumfartsinteresserede, så I er naturligvis også velkomne til at være med i museet.

Men giv os gerne en melding, hvis I påtænker at følge opsendelsen fra Steno Museet: sm [at] au [dot] dk