Skolekoncerter med Aarhus Jazz Orchestra

Skolekoncerter med Aarhus Jazz Orchestra og dirigent Nikolai Bøgelund

Af Aarhus Jazz Orchestra - 11.05.2023

Når det 19 personer store Aarhus Jazz Orchestra afholder skolekoncerter, er der oftest flere hundrede børn fra 3.-5. klasse med på scenen. Tilmeld din skoles 3., 4. og 5. klasser nu og vær med til et brag af en musikoplevelse.

Skolekoncert-forløbet er for alle 3., 4. og 5. klasser på skolen. I klasserne arbejder I med en række sange i musikundervisningen, som I optræder med på en stor, fælles koncertdag med fuldt bigband i uge 15 eller 16 2024. Sangene er skrevet specielt til aldersgruppen, så de får den bedst mulige oplevelse af de forskellige musikgenrer.

Børnene indstuderer sangene sammen med deres musiklærer på skolen. Nogle uger før koncerten får skolen besøg af dirigenten Nikolai Bøgelund og orkestrets pianist, der øver sangene igennem med alle eleverne og forbereder dem på de kommende koncerter. Der er desuden mulighed for at få besøg af en musiker og en formidler fra orkestret, der fortæller om, hvad et bigband er.

Se alle detaljerne for næste års Skolekoncerter, og læs hvordan du tilmelder dine 3., 4. og 5. klasser, i linket herunder.

Vi glæder os til at besøge jer til et brag af en Skolekoncert!

Yderligere information
Følg linket herunder for at læse alle detaljer om Skolekoncerterne, og om hvordan du tilmelder dine elever.