Indendørs Beachvolleyball

Beskrivelse

Ja, du læste rigtigt. Aarhus har fået en ny beachvolleyhal med 4 baner - Beachdomen! Derfor tilbyder Aarhus Beachvolley Club nu også skoleforløb om vinteren.

Mulighed 1: Beachvolleyball
Måske har du prøvet at spille volleyball. Beachvolley er ikke bare volleyball i sand. Spilforståelse, strategi og en del af teknikken er forskellige. Der er mere bevægelse i beachvolley, og en stor del af spillet handler om at kæmpe for det - at tro på, at du kan nå, hvad der synes helt håbløst. Til gengæld lander du blødt, når du springer og kaster dig efter bolden. Derfor er det også en sport, hvor du bruger og træner hele kroppen. Der kan både tages udgangspunkt i "rigtig" beachvolleyball eller i kidsvolley.

Mulighed 2: Sandaktiviteter
En sjov og aktiv dag i sandet, hvor grupper skal rystes sammen eller bare have en sjov dag i sandet.
Vores udgangspunkt er beachvolleyball, men sandaktiviteter er f.eks. også Roundnet (Spikeball), Crossnet, Ultimate og beachfodbold. Og høvdingebold bliver bare sjovere (og mere udfordrende), når det foregår i sand. Det behøver ikke alt sammen handle om boldspil, men også om at samarbejde - f.eks ved at navigere hinanden gennem en bane med bind for øjnene. 

Alt det kan eleverne opleve i et skoleforløb samtidig med de får en god oplevelse, med en anderledes aktivitet, i en "anderledes" ramme. 

Formål

Beachvolleyball

  • Eleverne får en forståelse for, hvordan man spiller beachvolley
  • Eleverne bliver udfordret på at samarbejde om spillet og kommunikere
  • Eleverne får trænet grundlæggende slag i beachvolley
  • Eleverne erfarer, hvordan sandet har begrænsninger og muligheder, der er anderledes end på et gulv. 

Sandaktiviteter

  • Skabe en sjov dag i sandet med bevægelse  
  • Introducere til Beachvolley og andre (for eleverne) nye sportsgrene og spil, der foregår i sand.  
  • Udfordre eleverne motorisk på grund af sandet.
  • Opnå erfaring med muligheder og begrænsninger ved at dyrke sport i sand.

Forløb og aktiviteter kan tilpasses konkrete Fælles mål for de enkelte årgange.

Sted
Beachdomen
Paludan-Müllers Vej 110B
8200 Aarhus
Tilmelding
Tlf.nr. 3011 9130