I “Astroteket” ser vi på stjernerne i Mælkevejen, hvordan de er dannet, og hvad opskriften på de forskellige stjernetyper er. Vi ser på det aktuelle solbillede og får en forståelse af, hvad lyset fra Solen kan fortælle. “Astrotekets” interaktive elementer danner ramme om formidlingen og hjælper eleverne til at forstå de ellers abstrakte fænomener.
Eleverne besøger også Planetariet, hvor vi følger en stjerne – som Solen – fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på Planetariets kuppel. Til slut bevæger vi os videre ud i rummet blandt galakserne.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM