Kinesisk koncert

10.10.2016

Tag et hold musikelever med ind til et skattekammer af kinesiske musikalske traditioner, hvor lyde og klange stemmer sammen i harmonier og poetiske lydbilleder. Med koncert og workshop får eleverne en unik mulighed for at komme tæt på Kinas musik og musikinstrumenter.

Deltagelse i koncert er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Billetter uddeles efter først-til-mølle.

Koncerten varer ca. 45 min, og er for elever fra 9 år og op til 18 år.
Tidspunkt: d. 28. oktober 2016 kl. 14.15-15.00

Koncertadresse:
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Koncerten spiller i Lille sal

Ved disse skolekoncerter skal eleverne opleve orkestret Chinese Music of Shanghai, som har turneret verden rundt, og i disse dage gæster Danmark. Det 20 mands store orkestret vil invitere eleverne med på en rejse ind i et musikalsk univers, hvor mange tusind års tradition og kultur åbnes gennem et smukt poetisk lydbillede. Orkestrets musikere er nogle af Kinas dygtigste mestre på de traditionelle kinesiske instrumenter under ledelse af den berømte dirigent Wang Yongji. Ved koncerten vil orkestret også inddrage enkelte musikstykker af vores egen danske komponist Carl Nielsen, bl.a Jeg ved en lærkerede.

Tilmelding til koncert til kirstine_bauning [at] hotmail [dot] com med følgende oplysninger:
Skole:
Klassetrin:
Antal elever og lærere:

Navn på lærer:
 

Max antal: 290 pladser pr. koncert