Kom og oplev hvordan man arbejder med teknologi og kodning hos EG i Aarhus.
Igennem dette undervisningsforløb i Natur/teknologi, vil eleverne lære simpel kodning og få en forståelse for, hvordan teknologi virker. Eleverne lærer, hvordan en proces kan nedbrydes til flere trin, og at computere gør præcis det, man koder dem til. Som en del af forløbet bruger eleverne deres mikrocomputer til selv at kode.
Undervisningsforløbet er udviklet til Natur/teknologi på 4. årgang. Det opfylder en række Fælles Mål inden for Undersøgelse, Modellering og Kommunikation i Natur/teknologi og bidrager endvidere til opfyldelse af målene i fagene Uddannelse & job og Teknologiforståelse.
Forløbet er udviklet af DA Åben Virksomhed
Eleverne får en forståelse af, hvordan man kan formulere et problem og dets løsninger på en måde, så en computer kan følge de trin, der er i processen og udføre dem. Eleverne lærer at bryde en proces ned i små dele og kode de enkelte dele ind i deres mikrocomputer. Undervisningsforløbet udnytter, at eleverne alle sammen har fået en mikrocomputer, gennem klassens deltagelse i DR’s projekt Ultra:bit. Det er en oplagt chance til at give eleverne en endnu bedre forståelse af de mange muligheder, som kodning giver.
Samtidig møder eleverne forskellige jobfunktioner, der findes i en teknologibaseret virksomhed, og de vil stifte bekendtskab med de ansattes uddannelsesbaggrund og karriereveje.
Når du og klassen har gennemført dette forløb, har I:
Spørgsmål til det faglige indhold:
Louise Willumsen
DA Åben Virksomhed
29 20 03 15
lew [at] da [dot] dk
Book tilbuddet ved at kontakte:
Dorte Haslev Sørensen
EG
72 60 13 77/ 20 85 97 64
dorte [dot] h [dot] sorensen [at] eg [dot] dk