Svend Wiig Hansen på ARoS
Beskrivelse
Et sidste besøg før sommerferien kunne være ét med fokus på Svend Wiig Hansen.
Med sit rå formsprog, voldsomme penselstrøg og kraftfulde skulpturer sætter Svend Wiig Hansen (1922–1997) mennesket i centrum – skrøbeligt, alene og mærket af efterkrigstidens eksistentielle uro. I mere end 50 år har Wiig Hansen forsøgt at skildre det inderste af vores eksistens i maleri, skulptur, tegning og film.
Soloudstillingen Svend Wiig Hansen – Gående, faldende, stående viser værker fra hele Wiig Hansens karriere. Fra skandalen om Moder Jord-skulpturen i Aarhus til realiseringen af det ikoniske vartegn Mennesket ved havet i Esbjerg undersøger udstillingen, hvorfor Wiig Hansens arbejder stadig vækker både opsigt og følelser.
Vi glæder os til at se jer på ARoS.
Forberedelse
Vi ser gerne, at I er orienteret i vores retningslinjer: Færdselsregler på ARoS - ARoS
Desuden kan filmen https://youtu.be/WSkRzfAi5iQ give jer mere indsigt i, hvad ARoS er for et museum.
Formål
Kan bidrage til jeres arbejde i dansk, billedkunst, samfundsfag indenfor emnet: Hvad det vil sige at være menneske i en kaotisk og foranderlig verden,
Praktisk information
Se flere detaljer
Max. 28 elever pr. hold
Tilmelding
Læs mere og bestil forløb på:Undervisningsforløb eller besøg på egen hånd - ARoS




