HAMLET
Beskrivelse
Fra verdensdramatikkens øverste hylde byder vi på Shakespeares klassiske tragedie om den unge mand, hvis verdensbillede går i opløsning
Hamlet, prins af Danmark, vender hjem for at begrave sin far, landets konge. Han er i sorg og erfarer samtidig, at hans onkel, Claudius, har overtaget tronen og giftet sig med hans mor, Dronning Gertrud. Da farens genfærd viser sig for Hamlet og fortæller, at det var Claudius, der slog ham ihjel, kræver han, at Hamlet hævner drabet. Men Hamlet tvivler, og da også hans kærlighed til den unge Ophelia støder på grund, trækkes han længere og længere ned i dybet.
Tragedien er nok det mest kendte og mest spillede af Shakespeares stykker. Med mere end 400 år på bagen står den stadig som en af verdenslitteraturens helt store eksistensdramaer. Spækket med lidenskab og intriger, kærlighed og svigt, venskab og galskab. Og en historie om, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert, sandt og falsk.
For Hamlet er den unge mand, der insisterer på sin sandhed og står alene i et samfund, hvor alt er blevet spil, strategi, støj og spin. Ekskluderet. Udgrænset. Marginaliseret. At være eller ikke være … sat uden for indflydelse.
Forestillingen er lagt i hænderne på den anerkendte norske instruktør Peer Perez Øian, og den norske komponist og arrangør Gaute Tønder leverer musikken. De to har med stor succes tidligere arbejdet sammen om Tro, håb & kærlighed og den Reumert-nominerede Omstigning til paradis på Aarhus Teater. Og som i de to forestillinger har musikken også her en fremtrædende plads. For alle omkring Hamlet spiller og synger i et band, han ikke er inviteret med i.
Aktiviteter
Udover at se forestillingen kan du bestille et teaterværksted og på den måde tænke det ind i din kommende årsplanlægning.
Et teaterværksted kan enten benyttes før eller efter I har været i teateret sammen. Vi tilbyder nemlig både vores værksteder som forberedelse til teateroplevelsen, eller som refleksion/efterbearbejdelse.
I begge tilfælde arbejdes der kropsligt med forestillingens temaer og æstetiske greb.
Forberedelse
I primo januar vil der være et undervisningsmateriale at finde her.
Undervisningsmaterialet er tænkt til at kunne bruges ind i undervisningen i forbindelse med at skulle opleve forestillingen med dine elever.
Materialet kan både bruges som forberedelse, og efterbehandling.
Formål
- Eleverne får en scenekunstnerisk oplevelse og stifter bekendtskab med en remediering af et historiske værk af William Shakespeare.
- Eleverne kan diskutere og perspektivere til egen livsverden.
Praktisk information
Se flere detaljer
Aarhus Teater, Store Scene
Se flere detaljer
Tiden er vejledende
Undervisningsmateriale
I primo januar vil der være et undervisningsmateriale at finde her.
Undervisningsmaterialet er tænkt til at kunne bruges ind i undervisningen i forbindelse med at skulle opleve forestillingen med dine elever.
Materialet kan både bruges som forberedelse, og efterbehandling.
Tilmelding
OBS! Billetter til denne meget nedsatte pris udbydes kun i begrænset omfang. Melder teatret 'udsolgt' betyder det, at vi ikke længere finder det muligt at placere en større gruppe fra uddannelser i salen.
Tilmelding sker via mail.




