Den Nye By: Sanselig byvandring
Beskrivelse
Sanselig byvandring er en performativ, sanselig og poetisk rejse gennem byens udkant, som langsomt fører jer frem mod festivalens centrum: Slagteriet på Sydhavnen.
Inkluderet, men valgfrit: Kl. 11.00–12.00: Fri oplevelse i Den Nye By – en midlertidig, utopisk fremtidsby skabt af unge aktører. Oplev performances, installationer, live workshops og samtaler.
Byvandringen er guidet af Agnieszka Wołodźko og Pernille Helberg Stentoft
"Sanselig byvandring" er en del af festivalen "Den nye by", der foregår i Slagteriet på Sydhavnen, der foregår d. 26.-27.september
Om festivalen "Den nye by":
Den Nye By – en festival for fremtidens by
Træd ind i en simuleret utopisk verden, oplev installationer, samtalesaloner, workshops, talks, mad, koncerter, performances mm. og forvandl vores måde at tænke, skabe og være i byen sammen.
Skabt af netværket FLUKHX+ (Frontløberne, UKH, Institut for (X), Studenterhus Aarhus m.fl.) samler vi byens Nybyggere - små og store ungeaktører, der allerede bygger den by, vi drømmer om - og inviterer dem, der ønsker at være med. Festivalen er skabt med støtte fra Tuborgfondet, Statens Kunstfond, Erhvervs- og Kulturforum Aarhus (EKFA) og Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.
Forberedelse
Rød er festivalens farve - og vi inviterer alle deltagere til at være en levende del af den visuelle oplevelse ved at medbringe rødt tøj.
Formål
- Indsigt i unge aktørers byudviklingsprojekter
- Mulighed for refleksion over og påvirkning på fremtidens by og egen rolle i den
- Inspiration til samfundsfaglige, kreative og kulturelle perspektiver
- Et levende,virkelighedsnært og sanseligt supplement til undervisningen
Praktisk information
Se flere detaljer
Mulighed for parkering er begrænset, der henvises til: Filmbyen og Bruuns Galleri
Tilmelding
Skriv til: Kathrine Rom, kaebr@aarhus.dk