Nyhed
Nyhed!

Pssst... Årets juleforestilling på Aarhus Teater 2026 er.....

Absalons Hemmelighed på Aarhus teater

Absalons hemmelighed

...og du kan bestille billetter allerede nu!

Årets juleforestilling er en hjertevarm og farefuld eventyrrejse med en modig pige, der søger efter et mirakel og får hjælp af en særlig engel, der bor i fortidens ruiner.
Absalons hemmelighed er Aarhus Teaters udgave af DRs julekalender. Og vi er stolte af vores særlige tradition med at omskabe 24 tv-afsnit til en fængende sceneversion. Vi gjordet det med Pagten i 2019 og Julefeber i 2019 - og de to forestillinger blev set af næsten 100.000 mennesker på Aarhus Teater.

Skoler har en fordel: Du kan reservere dine skolebilletter til kl. 12-forestillingerne allerede i dag!

Vi deler nyheden her, fordi vi gerne vil give skoler mulighed for at booke billetter som de første. Forestillingen bliver nemlig først offentliggjort sammen med resten af det kommende repertoire senere på foråret, hvor det officielle salg også starter. 
Læs med og  hør mere om den nye juleforestilling, og hvordan du kan booke billetter allerede i dag.

DET PRAKTISKE

Skoleforestillinger kl. 12

  • Tirsdag, 17. november
  • Onsdag, 18. november
  • Torsdag, 19. november
  • Fredag, 20. november
  • Tirsdag, 24. november
  • Onsdag, 25. november
  • Torsdag, 26. november
  • Fredag, 27. november
  • Tirsdag, 1. december

Scene
Store Scene

Alder
Fra 6 år og op

Pris
Til skoleforestillinger tilbydes elev og lærer billetter à 80 kr.  inkl. gebyr

Følg linket her for forespørgsel på billetter. 

Derudover kan du tage dine elever med på et teaterværksted hvor vi arbejder kropsligt med tematikker og æstetiske greb fra forestillingen (læs mere her)
Du kan også deltage i vores lærerkusus, som afholdes i forbindelse med forestillingen. 

 

Kort om Absalons hemmelighed

Julekalenderen blev vist første gang på DR i 2006 og titelsangen af Dicte er blevet en ægte juleklassiker.

Det er tredje gang Aarhus Teater laver en julekalender fra DR om til en teaterforestilling. 

Handlingen:

12-årige Cecilie er klog, modig og vild med arkæologi. Hun bor med sin familie på toppen af et stormagasin, hvor hendes far er direktør. Hendes lillesøster Ida er hjertesyg, og lægerne kan ikke helbrede hende. Cecilies højeste ønske er, at Ida bliver rask. En mulighed viser sig, da stormagasinet åbner sin juleforestilling med bl.a. sjældne arkæologiske fund fra en udgravning under forretningen. De går tilbage til biskop Absalon og Københavns grundlæggelse, og Cecilie hører nogen tale om Absalons hemmelighed. Dækker myten over et mirakel, der kan helbrede Ida? Cecilie sniger sig ned i den afspærrede ruin, hvor drengen Hubert bor, og han kender også til hemmeligheden. Man kan de sammen opklare mysteriet?

Praktisk information

Målgruppe

Fra 6 år og op