Kursus

Diplomuddannelse: Scenekunst med børn og unge

Anvendt Scenekunst

Beskrivelse

Du kan nu tilmelde dig modulfaget 'Scenekunst med børn og unge' på vores diplomuddannelse, som udbydes i samarbejde med VIA University College.​

Scenekunst med børn og unge er en intens og givende måde at få børn og unge til at arbejde æstetisk og kunstnerisk med sig selv og et stof. Gennem udtryksformer som teater, dans og drama kan du som pædagog, lærer eller underviser fx være med til at styrke børnenes og de unges mod til at stå frem, udtrykke følelser og evne til at lytte til andre.

Har du lyst til at få nye metoder til at fremme dannelse, trivsel, sprog og kreativitet hos din målgruppe? Så se med her.

Der er fokus på teaterfaglige og scenekunstneriske forløb med børn og unge.

  • Helt konkret arbejder du med:
    • ​Scenekunstens historie og særlige æstetiske udtryk 
    • Scenekunstens betydning for børn og unges udvikling 
    • Scenekunstproduktion med børn og unge, herunder konkret at håndtere arbejdet med scenografi, lyd, lys mm. 
    • Teaterfaglige metoder og scenekunstens potentialer i forhold til fordybelse, trivsel, dannelse, kreativitet, bevægelse og leg. 

Forløbet er organiseret i et samarbejde mellem VIA University College og Aarhus Teater, og undervisningen foregår både på VIAs Campus Aarhus C og ved Aarhus Teater Læring.

  • Undervisningen veksler mellem teori og praksis og sigter mod at være praktisk anvendelig i dit arbejde som pædagog, lærer, underviser eller anden relevant profession. 
     
  • Undervisningen foregår som en blanding af underviserstyrede oplæg og eksemplariske teaterfaglige metoder og mindre scenekunstneriske forløb, der illustrerer teoretiske perspektiver og inspirerer din egen praksis.
  • ​Du kommer i undervisningen også til at arbejde selvstændigt og i mindre grupper med at udvikle scenekunstneriske forløb og aktiviteter, som du afprøver i din egen undervisning eller pædagogiske hverdag – med vejledning fra din(e) underviser(e).
     
  • Undervejs skal du opsamle dine afprøvninger og refleksioner i en portfolio, der leder frem til eksamen. 

På modulet 'Scenekunst med børn og unge' lærer du at:

  • ​Forstå scenekunstens betydning for børn og unges kulturelle dannelse og personlige udvikling.
  • Udvikle og gennemføre scenekunstprojekter, hvor du anvender teater, dans og drama som redskaber til at styrke børns og unges selvudtryk og samarbejdsevner.
  • Gøre brug af teaterfaglige elementer som scenografi, lyd og lys. 

Gevinsten for din arbejdsplads 

Når du har gennemført forløbet, har du en grundlæggende viden om scenekunstens mange muligheder. Du ved også, hvordan du omsætter din viden til konkrete scenekunstneriske forløb, så du kan understøtte både den faglige og sociale udvikling hos de børn og unge, du arbejder med. Det er ikke kun en stor styrke for dig, men for hele din arbejdsplads. 

Praktisk information

Sted
VIA University College
Ceresbyen 24
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Dele af undervisningen vil desuden foregå på Aarhus Teater. 

Teatergaden 1

8000 Aarhus C

Målgruppe
Børnehave
Grundskole
Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
Udbydere
SFO
Klub
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Natur, udeliv og science
Social udvikling
Antal
Min. 15 deltagere
Skjul detaljer

Vi opretter holdet ved min. 15 tilmeldinger. 

Periode
21.01.2026 - 04.06.2026
Pris
14000 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms
Skjul detaljer

Undervisningen foregår følgende onsdage i perioden:  21/1, 4/2, 18/2, 11/3, 25/3, 8/4, 22/4 

Der er desuden vejledning følgende to datoer: 15/4, 6/5

Bemærk: Du kan søge op til 10.000 DKK i tilskuld hos Omstillingsfonden.

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Forplejning
Du kan læse mere om diplomuddannelsen her.

Tilmelding

14000 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms

Bemærk: Du kan søge op til 10.000 DKK i tilskuld hos Omstillingsfonden.

VIA University College står for al tilmelding.

Tilmeldingsfrist: 15/11/2025