Skulp-tur – Et kreativt undervisningsforløb
Beskrivelse
Et møde mellem historie, billedkunst og byen omkring os
Skulp‑tur er et undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder undersøgende og kreativt med skulpturen Historiske spor på Aarhus Havn. Forløbet kombinerer historie og billedkunst og inviterer eleverne til at opleve byen med nye øjne.
Eleverne kommer til at:
- arbejde undersøgende med kunst i det offentlige rum
- tegne efter virkeligheden gennem små, legende øvelser
- forstå historiske miljøer og sætte sig i en anden tidsperiode
- skrive kreativt ud fra en fiktiv synsvinkel.
Deltager klassen i efterårets arrangementer, vil elevernes værker blive udstillet på Dokk1 i forbindelse med Albus Festivalen i november 2026. Værkerne, der skabes i foråret, vil også blive udstillet på Dokk1. Alle elever får dermed mulighed for at se deres arbejde i en professionel ramme og dele det med familie, venner og bibliotekets øvrige gæster.
Formål
- At træne eleverne i at se deres omgivelser med opmærksomhed og nysgerrighed.
- At forstå kunst i byrummet og opdage, hvordan kunst fortæller historier.
- At tegne det, de faktisk ser frem for det, de tror, de ser.
- At leve sig ind i historiske personer gennem en kort skriveøvelse.
- At slippe perfektionismen og turde tegne frit.
Praktisk information
Se flere detaljer
Børnelab niveau 2.1
Se flere detaljer
Der kan maksimalt være 24 deltagere i lokalet inkl. lærere.
Workshop datoer:
- Torsdag d. 3. september 2026 kl. 9.00-13.00
- Torsdag d. 10. september 2026 kl. 9.00-13.00
- Torsdag d. 8. april 2027 kl. 9.00-13.00
- Torsdag d. 22. april 2027 kl. 9.00-13.00




