Sådan bliver eleverne digitale medborgere
Beskrivelse
Medarbejdere fra den lokale Borgerservice (NemBS) besøger klassen med et oplæg på 1-1 ½ time, hvor vi fortæller om, hvad der venter 13-14 årige elever som digitale borgere. Mange er digitalt habile i forvejen - men kender måske ikke deres rettigheder og pligter i offentlige it-systemer.
Når de fylder 15 år, bliver de delvist myndige og skal kunne begå sig med MitID og navigere i Digital Post/Borger.dk og eBoks. De skal selv styre deres sundhedskort og lægevalg eller måske give læseadgang/fuldmagt til deres forældre. Emner som MobilePay, Netbank og sikkerhed på nettet berører vi kort.
Vi vil gerne hjælpe eleverne til at få en god begyndelse i de offentlige it-systemer. Måske kan nogle af dem endda blive en slags ambassadører, som kan hjælpe deres kammerater.
Der vil være korte oplæg der involverer eleverne med spørgsmål i plenum, gruppediskussioner samt en afsluttende Kahoot-quiz med spørgsmål om at være digital borger.
Formål
- Lære at navigere i de offentlige it-systemer
At kende til sine rettigheder og pligter digitalt
Praktisk information
Tilmelding
René Wiborg, wre@aarhus.dk - NemBS Viby Bibliotek
Heidi Klit Christensen: heiand@aarhus.dk - NemBS Viby Bibliotek
Kontakt os og hør nærmere om et eventuelt besøg