Lydfortællinger
Beskrivelse
Skab din egen fortælling f.eks. med hjælp fra AI og gør den levende ved at lave lydeffekter, der understøtter handlingen og stemningen. På den måde får deltagerne indblik i, hvordan lyde påvirker stemning, tempo og følelser.
Lydfortællingen optages eller fremføres live.
Læs mere om forløbet her: Lydfortællinger
Formål
Lyd er overalt. Vi kan ikke se, kun høre den. Lyd udgør en kæmpe del af vores medieforbrug, men vi lægger oftest først mærke til den, når den ikke fungerer; når podcasten skratter, når effekterne i filmen ikke passer til billedet, eller når vi ikke kan lide oplæseren af lydbogen. Lyd, ikke musik, står ofte i skyggen af en billedside, selvom lyd i høj grad påvirker oplevelsen og kan manipulere med modtageren, uden at vi lægger mærke til det. Lyd kan forvandle en simpel historie til en meget større oplevelse.
Ved at udtrykke sig multimodalt og digitalt med litteratur opstår nye muligheder for udtryksformer, fordybelse og forståelse af både litteratur og digital produktion.



