Hvad i alverden er det?
Beskrivelse
En quiz om tidens genstande i samarbejde med Den Gamle By. Kan I gætte, hvad de mærkelige genstande har været brugt til?
Vi har samlet en kurv fuld af spændende ting og sager fra Den Gamle By – nogle sære, nogle sjove og nogle direkte skøre. I alt 10 historiske genstande venter på at blive undersøgt.
For hver genstand får I to minutter til at gætte, hvad den har været brugt til. Det kræver både fantasi, samarbejde og måske lidt historisk snilde!
Til sidst afslører Birgitte Damkjer fra Den Gamle By genstandenes hemmeligheder og fortæller, hvor tæt I var på de rigtige svar. Mon I kan gennemskue fortidens finurlige opfindelser?
Programmet består af 5 minutters intro, tur rundt mellem de 10 genstande med to minutter til hver samt 10 minutters afslutning med forklaringen på hver genstand.
Forberedelse
Klassen deles på forhånd ind i hold á tre personer, som konkurrerer mod hinanden.
Formål
- Eleverne prøver kræfter med at bruge fantasi og historisk viden til at gætte genstandenes funktion.
- Eleverne får trænet samarbejde og mundtlig argumentation gennem fælles drøftelser og gæt.
Praktisk information
Se flere detaljer
Mødelokale 2 (ved caféen)

