Fiskepigen
Beskrivelse
Åbne slutninger er svære for mange, især unge, som gerne vil vide, hvordan det slutter. Derfor arbejder deltagerne i dette forløb med meddigtning på slutningen af Søren Jessens grafiske novelle "Fiskepigen". For at komme tæt på novellens univers, handling og karakterer kan der laves sanseoplevelse med elementer fra havet, lyttes til passage fra novellen eller deltagerne kan have en dialog med storesøsteren via motion capture-teknologien. Slutningerne vises i små tableauer, som deltagerne selv bygger.
Læs mere om forløbet her: Fiskepigen
Formål
Ved at eksperimentere med en multimodal, produktiv og digital indgang til arbejdet med fortællinger, ønsker vi at arbejde med deltagernes læsekompetencer og engagement på en ny, involverende og vedkommende måde. Målet er at åbne for nye muligheder for fordybelse og forståelse af både litteratur og digital produktion - også for dem, der ikke normalt er interesseret i at læse.
På den måde bliver de aktive, fortolkende og kreative medskabere af de fortællinger og den verden, de er en del af.




