Filmværksted
Beskrivelse
Forestil dig en dag, hvor unge ikke bare ser film og serier – men selv står bag kameraet, former fortællinger og eksperimenterer med filmens mest centrale greb. I IRIS Filmværksted bliver deltagerne guidet gennem korte oplæg og praktiske øvelser, hvor de får fingrene helt ned i filmens værktøjskasse. Her skaber de deres egne scener, prøver idéer af og oplever, hvordan levende billeder bliver til.
Forløbet kan efterfølges af deltagelse i Skolernes Seriefestival, hvor deltagerne arbejder videre med serieproduktion – og får mulighed for at dyste om at skabe den bedste serie-scene.
Læs mere om forløbet her: Filmværksted
Formål
Film, serier og visuelt indhold er en naturlig del af unges hverdag – fra streamingtjenester til TikTok og influencer-universer.
IRIS Filmværksted giver deltagerne en dybere forståelse for de medier, de bruger, og styrker deres greb om den digitale fortællekunst:
Hvordan historier bygges op, hvilke virkemidler der påvirker os, og hvordan man selv kan skabe indhold, der fænger. Deltagerne udvikler sig fra nysgerrige mediebrugere til kreative medskabere i den digitale verden, de er en del af.




