Ungdomsuddannelse

Særrundvisning: Fregatten Jylland som Hybrid

Billede

Beskrivelse

Få fortællingen om fregatten Jyllands status som hybrid i en brydningstid. I sin samtid var skibets konstruktion både gammeldags og nytænkt, ligesom datidens politiske brydninger blev afspejlet i selve livet ombord. Under denne særrundvisning fortælles der både om, hvordan det var at leve og arbejde på skibet, da det sejlede og hvordan det er at arbejde på museumsskibet i dag.

Fregatten Jylland har udarbejdet et stort digitalt undervisningsmateriale: "Fregatten Jylland - På Tværs af Historien", komplet med kilder og arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i forbindelse med denne særrundvisning.

Sættet, der passer til denne rundvisning, er sæt 1 og 2: "Fregatten Jylland: En Hybrid mellem Tradition og Fornyelse" som egner sig til 1. og 2.g. og "Fregatten Jylland: Mellem Tradition og Fornyelse", som egner sig til 2. og 3.g. Sværhedsgraden i rundvisningen tilpasses elevernes niveau.

Det er ikke et krav for rundvisningen, at I har anvendt undervisningsmaterialet.

Aktiviteter

  • Entré til museumshallen, skibet, værftet og fregathavnen
  • Introduktion til skibets historie
  • Særrundvisning omhandlende skibet som hybrid, hierakiet, strafferegler mm.
  • En spændende historietime med en unik oplevelse og førstehåndskendskab til et af Danmarks nationalklenodier

Forberedelse

Da det kan være koldt på skibet og vi opholder os en del udenfor, opfordrer vi til at I tager praktisk tøj og fodtøj på.

Der er busparkering ved Fregatten Jylland.

Midttrafik: 10. min. gang fra busstoppestedet Nørreallé/Nørreport.

 

Formål

Med fregatten Jylland som et unikt eksempel, introduceres eleverne for den teknologiske udvikling i Danmark i 1800-tallet og denne udviklings betydning for datidens samfundsmæssige forandringer. Heraf følger muligheden for en perspektivering mellem datidens og nutidens teknologiske og samfundsmæssige udfordringer.

Læringsmål 

Rundvisningen giver eleverne færdigheder til at kunne:

  • Redegøre for udviklingslinjer i Danmark
  • Analysere samspil mellem mennesker
  • Forklare samfundsmæssige forandringer
  • Formulere historiske problemstillinger og relatere dem til elevernes egen tid

 

Praktisk information

Sted
S. A. Jensens Vej 2-4
8400 Ebeltoft
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb med formidler
Målgruppe
HF
HHX
HTX
STX
Fag
Historie
Teknologihistorie
Pris
75 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

+ 600 kr. pr. guide

ULF i Aarhus støtter ikke dette forløb økonomisk, da det ligger udenfor Aarhus Kommune. 

 

Varighed
45 minutter
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Teknologiforståelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Vedhæftet er den generelle introduktion til det digitale undervisningsmateriale samt en introduktion til underviseren. 

Det fulde materiale kan kan downloades gratis på vores hjemmeside: https://www.fregatten-jylland.dk/skole_ungdom_erhverv/

 

Undervisningssæt - elever 

Tilmelding

75 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms

+ 600 kr. pr. guide

ULF i Aarhus støtter ikke dette forløb økonomisk, da det ligger udenfor Aarhus Kommune. 

 

Ved bestilling vil vi gerne have besked om følgende:

  • Ankomsttidspunkt
  • Antal elever og lærere
  • Elevernes klassetrin
  • Evt. særlige forhold, der skal tages hensyn til
Tlf.: 86341099