Ungdomsuddannelse
PIXIE

Beskrivelse

Ny dansk musical baseret på Sofie Riis Endahls succesroman Pixie.

Da Emma starter i gymnasiet, vil hun gøre hvad som helst for ikke at være bænkevarmer længere. Hun skifter navn til Pixie, farver håret pink og kaster sig hovedkulds ud i berusende shots, sex og sene nætter. Alt sammen for at blive en del af “disciplene” – den skøreste og mest uforudsigelige vennegruppe på Egerød Gymnasium.

I 3.g bliver jagten på de ekstatiske minder vildere og vildere – og Pixie følger febrilsk med. Men da gymnasiet slutter, ser Pixie pludselig på Instagram, at “disciplene” fester videre uden hende. Hvad har hun gjort forkert?

PIXIE er en sårbar og ærlig musical om den hæsblæsende studentertid – og om den tomhed, der følger efter. Hvor langt er man villig til at gå for at være en del af et fællesskab? Og hvem er man overhovedet uden sine venner?

Forestillingen er skrevet og komponeret af 24-årige Sofie Riis Endahl. I et buldrende tempo, med blottede hjerter og ørehængende musicalsange tager PIXIE os med gennem blåbogsture, trekantsdramaer, studentergilder og længslen efter at blive set og høre til.

Formål

Sofie Riis Endahl er en stærk stemme i ny dansk ungdomslitteratur. Med romanen PIXIE LEVER STADIG har hun ramt en nerve hos unge læsere – med en fortælling, der både er rå, rørende og præcis. Med musicalen PIXIE har hun skrevet og komponeret en ny dansk studentermusical med udgangspunkt i sin egen bog.

Sofies arbejde er kendetegnet ved skarp dialog, kompromisløs ærlighed og en dyb forståelse for, hvordan det er at være ung i dag. Hun skriver ikke om unge – hun skriver til dem, med dem og for dem.

Praktisk information

Sted
Rosenkrantzgade 21
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forestilling
Målgruppe
Børn og unge med særlige behov
EUD
EUX
HF
HHX
HTX
STX
FGU
Fag
Dans
Dansk
Dramatik
Musik
Pris
90 kr. pr. elev/barn/person
Periode
02.11.2026 - 06.11.2026
Skjul detaljer

Prisen er 75 kr. + gebyr på 15 kr.

Mandag 2/11-2026 starter forestillingen kl. 19.30

Tirsdag 3/11 + Onsdag 4/11 + Torsdag 5/11 + Fredag 6/11 starter forestillingen kl. 10.00 eller efter aftale. 
Kontakt Dennis Mosbæk Davidsen på dennis@svalegangen.dk

For køb af hele salen Kontakt Dennis Mosbæk Davidsen på dennis@svalegangen.dk
(En hel sal svarer til 186 pladser)


 

Varighed
120 minutter
Skjul detaljer

Forestillingen tager ca. 120 minutter inkl. Pause

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Verdensmål
SDG
SDG
SDG

PIXIE

Link til forestillingen og det teater som tager den på turné:

https://teater-v.dk/performance/pixie/