Kald på mig igen
Beskrivelse
Se en rørende fortælling om et sårbart og akavet møde mellem to mennesker, der begge bærer på så dyb en ensomhed, at den næsten ikke tør mærkes.
Han har aldrig set boghandelen før. Det er som om, en gåde stråler ud af den. Som barn elskede han at læse, og erindringen føles overvældende.
Det er lang tid siden, han har mærket fryden ved at læse. Den forsvandt og blev til ensomhed og sort opgivelse. Men næsten uden at opdage det, går han ind i boghandlen. Han ved ikke hvorfor. Han ser kvinden bag disken, og han genkender sin egen ensomhed i hende. Langsomt hjælper de hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med omverden.
Kald på mig igen, når du en sommerdag ser mig, med et savn så smertefuldt som barndommens hjemve, stå under den blomstrende hyld.
"Faktisk er det netop Lars Dammarks evne til at tegne skæve eksistenser med ord, der gør forestillingen så vellykket." - Anmeldelse af Iscene
Formål
- I teatret møder eleverne scenekunstens mangfoldige verden. De stifter bekendtskab med historiefortælling som en aktivitet, der kan udformes på uendeligt mange måder, og som giver et særligt gunstigt rum til refleksion og analyse.
- Der er mange muligheder for at inddrage scenekunst i undervisningen. Teater indeholder ofte både dramatik, litteratur, billedsprog, skuespil og musik. Forestillingens tema kan ofte anvendes i fag som dansk, historie og samfundsfag – for at nævne de mest oplagte.
- I mødet med scenekunsten oplever eleverne nye historier og billeder, som de kan genkende sig selv, hinanden og det omgivne samfund i – samtidig med, at disse oplevelser giver plads til nye vinkler på verden, og deres egen plads i den.
- Det særlige ved scenekunsten er, at den udspiller sig live, hvilket giver eleverne mulighed for at have direkte dialog med kunstnerne før – nogle gange under – og efter forestillingen.
Praktisk information
Se flere detaljer
Tirsdag d. 2. feb. kl. 17.00
Onsdag d. 3. feb. kl. 19.30
Torsdag d. 4. feb. kl. 19.30
Se flere detaljer
Der skal reserveres plads til evt. kørestolsbrugere. Kontakt teatret.
Tilmelding
Kontakt teatret på mail eller telefon, hvor vi hjælper med bestillingen og svarer på eventuelle spørgsmål.




