Hvad gør dig glad - Trivselsspil
Beskrivelse
I workshoppen arbejder vi på at skabe en åben og reflekterende dialog blandt unge om deres daglige trivsel.
Workshoppens omdrejningspunkt er et spil, baseret på ABC for mental sundhed, hvor eleverne aktivt skal forholde sig til forskellige scenarier relateret til mental sundhed. Efterfølgende skal eleverne udfylde deres eget glædes barometer, hvor de skal forholde sig til, hvilke trivselsbehov de selv har og, hvilke mikrohandlinger der er vigtige for, at de trives.
Workshoppen er designet til at være dialogisk og interaktiv, med fokus på de unges egne oplevelser og refleksioner.
Formål
- Almengørelse af sårbarhed
- Refleksion over egne trivselsmikrohandlinger / trivselsbehov
- Øget trivsel/handleevne
- Viden om mikrohandlinger
- Øget viden om, hvor man kan søge hjælp, fx hos headspace
Praktisk information
Se flere detaljer
Vi anbefaler altid at workshoppen foregår i headspace, så de unge kan komme ind og se hvor vi holder til. Hvis ikke det passer så godt, så kommer vi også meget gerne ud til jer og afholder workshoppen.
Tilmelding
Send en mail til mkn@headspace.dk, så vender vi retur hurtigst muligt
Vi glæder os til at holde en workshop for jer!





