Gratis dialogværksted
Beskrivelse
Fredens Hus tilbyder gratis dialogværksteder for gymnasier og andre ungdomsuddannelser i Aarhus og omegn.
Gennem øvelser, samtaler og fælles refleksion arbejder eleverne med dialog, tro, livssyn, værdier, forskellighed og respektfuld uenighed. Eleverne får mulighed for at sætte ord på egne perspektiver, lytte til andre og undersøge, hvordan vores erfaringer, værdier og livssyn former den måde, vi ser verden på.
Forløbet faciliteres af to dialogpiloter fra Fredens Hus og er særligt relevant i fag som religion, samfundsfag, dansk, historie, idéhistorie og kulturforståelse. Det kan også indgå i arbejdet med fællesskab, trivsel og demokratisk dannelse.
Dialogværkstedet kan enten afholdes på uddannelsesstedet eller som et besøg i Fredens Hus på Gellerup Højskole.
Aktiviteter
Dialogværkstedet består af dialog- og refleksionsøvelser, der gradvist bevæger sig fra det lette og genkendelige til mere komplekse spørgsmål om tro, livssyn, identitet, værdier og samfund.
Eleverne arbejder blandt andet med:
- En fællesskabsøvelse om ligheder og forskelle
- En øvelse i aktiv lytning
- Fælles refleksion over, hvad der kendetegner en god samtale
- Dialog om tro, livssyn og værdier
- En Enig-Uenig-øvelse om religion, samfund, ytringsfrihed og forskellighed
- Fælles opsamling og refleksion
Forberedelse
Der kræves ingen særlig faglig forberedelse.
Inden forløbet sender Fredens Hus et kort dokument med de praktiske rammer og forslag til begreber, som læreren eventuelt kan introducere på forhånd.
Efterbehandling
Vi opfordrer til, at klassen efter dialogværkstedet arbejder videre med nogle af de spørgsmål, begreber og erfaringer, der opstod under forløbet.
I Fredens Hus’ ressourcebank findes supplerende øvelser, refleksionsspørgsmål og materiale til det videre arbejde.
Formål
Formålet med dialogværkstedet er at styrke elevernes evne til at indgå i åbne, nysgerrige og respektfulde samtaler på tværs af forskellige holdninger, erfaringer, trosretninger og livssyn.
Eleverne får erfaring med at:
- Udtrykke og undersøge egne perspektiver
- Lytte aktivt og respektfuldt til andre
- Stille åbne og undersøgende spørgsmål
- Håndtere uenighed på en konstruktiv måde
- Reflektere over sammenhænge mellem tro, livssyn, identitet og samfund
Målet er ikke, at eleverne skal blive enige, men at de bliver bedre til at forstå både egne og andres perspektiver og deltage i demokratiske fællesskaber præget af forskellighed.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forløbet kan også afholdes på ungdomsuddannelser i Aarhus og omegn.
Se flere detaljer
Som udgangspunkt op til 30 elever pr. dialogværksted. Forløbet fungerer bedst med én klasse ad gangen, så der er mulighed for aktiv deltagelse, fælles refleksion og plads til, at flere elever kan komme til orde.
Hele året efter aftale.
Se flere detaljer
Dialogværkstedet understøtter særligt verdensmål 4, 10, 16 og 17. Gennem dialog, refleksion og arbejde med forskellige perspektiver styrkes elevernes demokratiske dannelse og deltagelse i læringsfællesskaber. Samtidig bidrager forløbet til større ligeværd og forståelse på tværs af forskelle samt til fredelige fællesskaber, hvor uenighed kan håndteres respektfuldt. Tilbuddet bygger desuden på samarbejde mellem Fredens Hus, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.
Tilmelding
Oplys i mailen:
- Ønsket dato eller periode
- Uddannelse og klasse
- Antal elever
- Om dialogværkstedet ønskes afholdt på uddannelsesstedet eller som besøg i Fredens Hus





