Ungdomsuddannelse

Forsøgsdyr eller mennesker? Forskning og etik

Rotte som forsøgsdyr

Beskrivelse

Hvordan udvikler man nye lægemidler? Dyreforsøg har i mange årtier dannet fundamentet for den medicinske forskning. Nye metoder, herunder undersøgelser på væv fra mennesker, har i de seneste år dog åbnet for nye muligheder. I denne workshop bliver eleverne præsenteret for forskellige modeller, som bruges i forskningen. Eleverne diskuterer, hvad en model kan - og ikke kan - samt hvilke etiske overvejelser, der ligger bag. 

Eleverne arbejder konkret med et lægemiddels vej fra idé til salg på apoteket. I workshoppen indgår autentiske genstande fra forskernes laboratorie, herunder organer fra dyr og mennesker. Som afslutning bliver eleverne bedt om at tage stilling til konkrete etiske problemstillinger ud fra forskellige cases, hvor de skal påtage sig rollen som medlemmer af videnskabsetisk komité. Hvor mange og hvilke dyr er det i orden at bruge for at teste et nyt lægemiddel? Hvad står der i loven? Kan og bør vi undgå at bruge forsøgsdyr? 

Workshoppen er udviklet i tæt samarbejde med forskere på Aarhus Universitetshospital. 

Forberedelse

Før jeres besøg kan I i klassen arbejde med emner som anatomi, holdninger til forsøgsdyr og organdonation. 

Eleverne må meget gerne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på under workshoppen. På den måde aktiveres elevernes nysgerrighed, inden I kommer besøg.

Formål

  • Eleverne får indsigt i de udfordringer og muligheder, der er ved brug af forskellige typer af modeller, som i dag bruges i medicinsk forskning.
  • Eleverne får indsigt i lovgivningen på dyreforsøgsområdet og betydningen for forskningen.
  • Eleverne arbejder med autentiske genstande og organer fra forskernes laboratorie. 

Praktisk information

Sted
C.F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
HF
HTX
STX
Fag
Biologi
Bioteknologi (forsøg)
Filosofi
Historie
Samfundsfag
Pris
1000 kr. pr. klasse
Momsfrit
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
2 timer
Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

1000 kr. pr. klasse
Momsfrit

Der kan bookes direkte via hjemmesiden eller på telefon.

Tlf.: 87155415