Ungdomsuddannelse
Nyhed!

Forskning og hva' så?

Jens Christian Skous gamle kontor

Beskrivelse

Naturvidenskabelig grundforskning er vigtig for vores samfund for at skaffe ny viden eller forståelse inden for bestemte områder. Men hvad driver en forsker til at blive ved med at undersøge og eksperimentere? Hvordan foregår forskning i virkeligheden, og hvor mange mennesker står bag en ny opdagelse? Og hvad med de etiske overvejelser?

Med denne workshop sætter vi fokus på forskellige forskeres arbejde. I udstillingen Videnskab er Lidenskab går vi tæt på forskernes dagligdag repræsenteret ved deres meget forskellige kontorer. Med særligt fokus på Jens Christian Skous banebrydende opdagelse af natrium-kalium-pumpen, som førte til en Nobelpris, kommer vi omkring temaer som dyreforsøg, anerkendelse, samarbejde og konkurrence inden for forskningens verden.

Igennem forskellige aktiviteter i mindre grupper sættes elevernes tanker og refleksion i gang, og de får gennem dialog lejlighed til at perspektivere til deres egen verden.

Formål

  • Eleverne får interesse for og indblik i, hvad naturvidenskabelig grundforskning har med dem at gøre.
  • Eleverne reflekterer over de udfordringer, der kan være i forhold til udbyttet af forskningen og de etiske aspekter, som relaterer sig til forskning.

Praktisk information

Sted
C.F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
EUX
HF
HTX
STX
Fag
Biologi
Bioteknologi (forsøg)
Historie
Naturvidenskabelig faggruppe
Samfundsfag
Pris
500 kr. pr. klasse
Antal
max. 28
Periode
Hele året
Varighed
1 time
Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

500 kr. pr. klasse
Tlf.: 87155415