Nyhed
Nyhed!

Spændende gratis læringsforløb til The Tall Ships Races

Dronefoto af Herman Sallings Plads. Taget under The Tall Ships Races 2019. Fotograf: Dennis Borup

Book et gratis læringsforløb nu

I slutningen af juni bliver havneområdet omkring Herman Sallings Plads forvandlet til et levende festivalområde fyldt med smukke gamle træskibe. Under The Tall Ships Races bliver området omdannet til en stor markedsplads og præsenterer et bredt, familievenligt program med aktiviteter, som giver gæsterne et billede af Aarhus som en historisk havneby.

Som en del af The Tall Ships Races i Aarhus præsenterer lokale og nationale samarbejdspartnere et omfattende læringsprogram med en række spændende gratis forløb, hvor elever i grundskolen og de ældste børn i dagtilbuddene kan blive klogere på sejlads, havmiljø, vores fælles maritime historie og fremtid, kunst, cirkus-artisteri og en masse andet. 

Samarbejdspartnerne er: UNO Friluftscenter, Kend dit Hav v. Aarhus Universitet, Børnekulturhuset, Havmiljøvogterne, Cirkus Tværs, Fregatten Jylland, Skonnerten Maja. 

Forløbene foregår om formiddagen og tidlig eftermiddag, og er alle gratis at deltage i.

Se en samlet oversigt over de udbudte forløb på Aarhus Events' udbyderside

Hvem står bag?
Eventen i Aarhus bliver arrangeret af Aarhus Events v. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune i samarbejde med en lang række lokale og nationale partnere.

Bag The Tall Ships Races står Sail Training International, som er en velgørende organisation, hvis formål er uddannelse og udvikling af unge mennesker af alle nationaliteter, religiøse og sociale baggrunde gennem sejltræning.

Praktisk information

Målgruppe

Der er forskellige forløb, som henvender sig til både grundskolen og de ældste børn i dagtilbuddene.