SKOLE OMBOLD CUP samler skoleklasser til socialt fodbold på Aarhus Havn
OMBOLD inviterer i september skoleklasser fra Aarhus til et stort DM-event på Aarhus Havnefront ved Hermann Sallings Plads, hvor fodbold, fællesskab og inkluderende aktiviteter er i centrum.
Arrangementet afvikles som SKOLE OMBOLD CUP over to dage:
- Onsdag d. 2. september kl. 9.30–13 for 4. og 5. klasse (plads til otte klasser)
- Torsdag d. 3. september kl. 9.30–13 for 6. og 7. klasse (plads til otte klasser)
Der spilles socialt fodbold på mindre baner med OMBOLDs inkluderende regler, hvor fokus er på fællesskab, fairplay og gode oplevelser for alle deltagere. Klasserne stiller med flere hold, og OMBOLD-spillere fungerer både som dommere og værter under stævnet.
Ud over kampene vil der være åbne fodboldaktiviteter på havnepladsen, som eleverne frit kan deltage i – blandt andet panna og freestyle fodbold.
Som en del af forløbet tilbydes der også 10 oplæg i juni og august til de tilmeldte klasser. Oplægget “Et liv som OMBOLD-spiller” giver eleverne indblik i udsathed, livsvalg og betydningen af fællesskaber gennem sport. Her deler Peter Nikolajsen sin personlige fortælling om udfordringer i livet og vejen til en positiv udvikling gennem OMBOLD.
Oplægget er dialogbaseret og giver eleverne mulighed for at stille spørgsmål og reflektere over trivsel, tilhørsforhold og fællesskaber.
Tilmelding til SKOLE OMBOLD CUP sker via ULF.
Praktisk information
4. til 7. klasser
Link til tilmelding: Skole OMBOLD cup | ULF i Aarhus (4.-5. klasse)
Link til tilmelding: Skole OMBOLD cup | ULF i Aarhus (6.-7.klasse)
Tilmelding til på lasse@vskaarhus.dk




