Sejladser for specialklasser
I dette forløb, som er målrettet specialklasser, bliver eleverne inviteret på en tur med træskibet Aalekvasen Anna. Her skal de få smag på eventyret på vandet samt høre fortællinger fra skipper og besætning.
Derudover vil eleverne lære, hvad det vil sige at sejle med navigation med GPS og søkort på gammeldags manér med krydspejling, dybdemålinger, holde udkig, sætte sejl og styre - alt afhængig af vejrforhold og gæster ombord. Hvis dækket trænger til at blive skuret, er der også mulighed for det.
Aalekvasen Anna er bygget i 1904 og leveret den 25. maj 1904 til Åleeksportør P. Christensen fra Kolding. Det over 100-årige træskib har sejlet op ad Jyllands østkyster, og er nu historisk monument (Skibsbevaringsfonden). I dag har skibet mange års erfaring med at sejle med børn og unge. Skibet holder til på den gamle træskibshavn i Aarhus.
Der er plads til 11 passagere, heraf minimum to lærere.
Praktisk information
Specialklasser (4.-10. klasse og ungdomsuddannelse)