Mad for fremtiden
Flere og flere lærere oplever, hvordan den gratis workshop Mad for fremtiden skaber engagement, viden og refleksion hos deres elever – om klima, sundhed og de valg, vi træffer i hverdagen.
Lærerne udtaler:
”Rigtig godt oplæg, som gav masser af viden. Både repetition og ny viden for eleverne. Skønt at det handlede at sætte fokus på natur, klima og kost.”
”Oplægget er spændende og på et niveau, hvor eleverne kan være med og byde ind med deres viden. Slideshowet var interessant og fængende.”
”Det er aktuelt og oplysende.”
Workshoppen vægter dialog, nysgerrighed og faglig fordybelse og er relevant for fag som madkundskab, samfundsfag, biologi og natur/teknologi. Eleverne bliver involveret aktivt gennem en lang række diskussioner, øvelser, quiz og gruppearbejde om sammenhængen mellem vores madvaner, klima, biodiversitet og sundhed.
"Mad for Fremtiden er en workshop af en varighed på enten 3 eller 5 lektioner. Materialet til workshoppen er udviklet i samarbejde med lærer, lektor i madkundskab, Ph.d og kogebogsforfatter Helle Brønnum Carlsen."
Læs mere og tilmeld din klasse på: https://www.ulfiaarhus.dk/grundskole/mad-fremtiden
I har også mulighed for at booke dette gratis forældre-elevarrangement til jeres skole:
'Mad for fremtiden' - med Martin Keller
Benyt jer af denne enestående mulighed for et spændende forældre-elev-arrangement med naturformidler Martin Keller (kendt fra Martin og Ketil og Naturpatruljen).
Med dette gratis arrangement kan din skole sætte fokus på, hvordan vores madvaner hænger sammen med klima, sundhed og biodiversitet. Gennem et spændende og dialogbaseret oplæg, med fællessang og smagsprøver, sætter Martin gang i samtalen om, hvordan vores madvaner påvirker både sundhed og miljø. Martin formidler engageret og konkret, hvordan grønnere mad i hverdagen kan være både nemt og lækkert.
Arrangementet kan laves for mellem 100 og 200 personer, og der laves smagsprøver til ca. 50 personer (skolen afholder udgifter til råvarer på maks. 500 kr.)
Book jeres oplæg ved at skrive til skoleprojekt@vegetarisk.dk og skab et hyggeligt og lærerigt fællesskab på tværs af elever og forældre.
Læs mere om arrangementet på: https://www.ulfiaarhus.dk/grundskole/mad-fremtiden-med-martin-keller
Praktisk information
6. - 9. klasse