Konference om Arkitektur, Børn og Unge
Hvorfor og hvordan skal børn lære om arkitektur vol. 2
”Arkitektur er en væsentlig ramme for vores liv. Det er en kunstart, som ingen af os kan komme uden om. Dagligt er vi ikke bare omgivet af arkitektur, men vores adfærd og trivsel er også påvirket af den. Samtidig afspejler arkitekturen samfundets værdier og er en central del af vores kulturelle identitet – og af børns og unges dannelse”.
Ovenstående var oplægget fra Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur til en konference om arkitekturformidling i 2024. Konferencen er siden fulgt op af andre initiativer, bl.a. debatter, etablering af en pulje målrettet arkitekturformidling til børn og unge samt etablering af et nationalt Netværk for Arkitektur, Børn og Unge.
Konferencen i 2026 vil primært have fokus på videndeling, hvor der følges op på konferencen fra 2024 og diskuteres, hvordan arkitekturformidling til børn og unge kan udvikles fremover, lokalt og nationalt.
Der vil på konferencen både være oplæg og præsentation af nogle af de projekter, der har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds pulje Børn, Unge og Arkitektur.
Endeligt program og tilmeldingslink følger.
Mange hilsner
Styregruppen for Netværk for Arkitektur, Børn og Unge




