Grundskole
Udsolgt
Efterår 2025

Urban Sports Festival Aarhus: Street Basket

Billede

Beskrivelse

Hvis du har oplevet stemningen og atmosfæren på nogle af de berømte street basketballbaner rundt om i verden, så vil du helt sikkert have lagt mærke til den helt unikke streetkultur, man finder her. Der er stort set liv på alle tider af døgnet og ud over at der selvfølgelig bliver spillet basketball på kurvene, så bliver der også danset, spillet og lyttet til musik og kreative udfoldelser finder sted – alt sammen mens man ”hænger ud”.

Forløbet i street basket tager afsæt i forskellige småspil og boldbasisspil, hvor basketbolden er det primære redskab. Via street basketballspillet vil eleverne blive udfordret fysisk ved at spille rigtig ”streetball” og træne specielle færdigheder, som fx at finde på sit eget ”signature move” – en bevægelse med eller uden bolden, som man selv finder på eller bliver inspireret til. 

Når en sej detalje lykkes og sidder i skabet, skal det måske fejres med et kompliceret “handshake”, som forinden er opfundet, finpudset og trænet. 

Inklusion, mestring og sammenspil er nøgleord i dette forløb – og formålet er at genskabe stemningen og atmosfæren fra de berømte street basketballbaner. 

Hvem står bag
Forløbet præsenteres af BørneBasketFonden i samarbejde med Urban Sports Festival Aarhus v. Aarhus Events, Aarhus Kommune. 
Formålet med Urban Sports Festival Aarhus er at skabe en international event, som appellerer til en bred, primært yngre, målgruppe og som rummer både sport og festivalstemning.

Faglig kontaktperson:
Anton Elsner
anton@bornebasketfonden.dk

Forberedelse

Forberedelsestid: cirka 1 lektion på klassen – gerne så tæt på festivalen som muligt.

Forslag til øvelser på klassen:
- Find på dit eget street kaldenavn
- Find på dit eget signature move, når du laver point i street basket. Slår du fx flik flak, poserer som Ronaldo eller laver et unikt handshake? 
 

Formål

At genskabe stemningen og atmosfæren fra de berømte street basketballbaner. 

Praktisk information

Sted
Pier 3, Aarhus Ø
Hveensgade 5
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Ved de to street basketbaner ved siden af Cykeløen.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
04.09.2025 - 05.09.2025
Skjul detaljer

Der er plads til én klasse per forløb. 

Varighed
90 minutter
Emneområde
Idræt og bevægelse
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis