Grundskole
Gratis
Nyhed!

Urban Sports Festival Aarhus: Parkour

Beskrivelse

De fleste har prøvet at hoppe, klatre og balancere som børn – men de færreste kender til parkour som en struktureret disciplin, der dyrkes i hele verden med specifikke teknikker, bevægelsesflow og mental kontrol.

I dette forløb får eleverne mulighed for at udfordre sig selv og lære parkour i trygge og kontrollerede rammer. Undervisningen foregår på tilpassede forhindringsbaner og urbane elementer, hvor sværhedsgraden nemt kan skaleres (og tilpasses forskellige fysiske niveauer), så alle kan være med uanset forudsætninger.

Vi arbejder med grundlæggende hop, landinger, vault-teknikker, balance og koordination. Eleverne får mulighed for at deltage i sjove bevægelsesudfordringer og flows, hvor mod, kropskontrol og fællesskab bliver sat i spil.

Aktiviteten udbydes af Aarhus Parkour – og afholdes i samarbejde med Urban Sports Festival v. Aarhus Events, Aarhus Kommune.

Formålet med Urban Sports Festival Aarhus er at skabe en international event, som appellerer til en bred, primært yngre, målgruppe og som rummer både sport og festivalstemning.

Faglig kontaktperson: 
Moumen Machlah
(+45) 51 78 78 60

Formål

  • Introducere eleverne til en dynamisk bevægelseskultur, hvor alle kan deltage og udvikle sig på eget niveau.
  • Øge kropsbevidsthed, balance og selvtillid gennem teknik, kontrol og sikker landing.
    • At have fokus på personlig mestring og fællesskab i mødet med kropslige og mentale udfordringer.

Praktisk information

Sted
Pier 3, Aarhus Ø
Hveensgade 5
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Området omkring Pakhus 77.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
04.09.2026 - 04.09.2026
Skjul detaljer

Der er plads til én klasse per forløb.

Varighed
90 minutter
Emneområde
Idræt og bevægelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis