Grundskole

Tidens tænder - en tidsrejse i tandsundhed

Formidler fortæller i udstillingen

Beskrivelse

Hvorfor går vi egentlig til tandlæge? Og har børn altid haft så sunde tænder som de har i dag? 

I workshoppen Tidens Tænder dykker vi ned i historien om den danske børnetandpleje. Sammen med eleverne undersøger vi genstande og historier fra den gamle skoletandpleje, og giver mulighed for at sammenligne egne oplevelser med autentiske fortællinger.  

Workshoppen giver eleverne et levende indblik i tandsundhed, videnskab og velfærdshistorie, og ikke mindst en forståelse af, at noget så almindeligt som et tandlægebesøg faktisk er et resultat af store historiske opdagelser og politiske beslutninger. 

Forberedelse

Før jeres besøg kan I i klassen arbejde med tandsundhed, tandlægebesøg og velfærdshistorie i Danmark. 

Eleverne kan opfordres til at spørge deres forældre og bedsteforældre, hvordan det var at gå til tandlægen, da de var børn. 

Eleverne må meget gerne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på under workshoppen. På den måde aktiveres elevernes nysgerrighed, inden I kommer besøg. 

Formål

  • Eleverne får viden om børnetandplejens historie i Danmark.
  • Eleverne får sat perspektiv på deres egen sundhed og oplever, at der er en sammenhæng mellem sundhed, samfund, viden og levevilkår.
  • Eleverne kan perspektivere deres egne og andre historiske fortællinger i tid og rum. 

Praktisk information

Sted
C.F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Historie
Natur/teknologi
Pris
500 kr. pr. time
Momsfrit
Antal
Maks. 28
Periode
Hele året
Varighed
1 time
Emneområde
Naturvidenskab
Krop, sundhed og seksualundervisning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

500 kr. pr. time
Momsfrit
Tlf.: 87155415