Grundskole
Gratis
Nyhed!
Billede

Beskrivelse

Vær med i en kunstnerisk undersøgelse af HÅB med teater, poesi og kunst.

Teaterhuset Filuren søger lige nu klasser, der vil være med til at undersøge, udforske og udtrykke sig kunstnerisk om temaerne HÅB og HÅBLØSHED.

Eleverne skaber materiale, som indgår i forestillingen HÅBETS KOLONI. De er direkte medskabere af forestillingens univers.

Klimaangst og nedtrykthed spreder sig blandt børn og unge. Det er voldsomt at vokse op i en tid med krig og klimaændringer om ørerne. Børn og unge har brug for håb! Filuren vil derfor i et børneperspektiv undersøge og fremkalde håb i en håbløs tid.

I de forskellige workshops er eleverne en del af den kunstneriske research. 
Hvad er jeres HÅB for fremtiden? Hvordan ser det ud? Hvordan føles det?

 

Formål

Sammen med et hold af professionelle scenekunstnere undersøger eleverne forskellige dimensioner af HÅB - vi skaber historier, lyduniverser, digte, lugte, scenografiske installationer, billeder etc ud af elevernes fortællinger om HÅB.

Workshopmaterialet sættes sammen og indgår i Teaterhuset Filurens forestilling HÅBETS KOLONI som håbefulde spor til andre børn.

Andre skoler siger om læringsudbyttet: Børnene får et sprog og andre udtryksformer for de tanker, de går rundt med om alle de store ting, der sker i verden. Således håber vi at kunne lette/fjerne nogle af deres bekymringer.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Foregår på jeres skole

Forløbstype
Forløb på skolen
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
Fag
Billedkunst
Dansk
Drama
Samfundsfag
Pris
Gratis
Periode
01.01.2026 - 31.03.2026
Skjul detaljer

Workshoppene afvikles primo januar til medio marts 2026

Varighed
5 timer
Skjul detaljer

Spor af HÅB afvikles som 5-timers workshops 2-4 gange efter nærmere aftale.
Kontakt os på cbb@filuren.dk for at lave aftale eller for yderligere information.

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Film, musik, teater og dans
Litteratur, medier og sprog
Tværfaglige tilbud

Tilmelding

Gratis

Kontakt os på cbb@filuren.dk for at lave aftale eller for yderligere information.