Grundskole
Gratis
Billede

Beskrivelse

Robotstøvsugere, el-løbehjul og smartphones. Vi er omringet af genstande, der bruger strøm – og det er svært at forestille sig en hverdag uden. I Solstrøm skal eleverne undersøge, hvad der bruger elektricitet i deres hverdag og bygge simple elektriske kredsløb. Eleverne kommer i forløbet også til at undersøge, hvordan de kan bruge en solcelle i en lampe, og hvornår en solcelle virker bedst.

Aktiviteter

Solstrøm er gratis. Forløbet består af et LIFE Kit med materialer til at gennemføre forløbets øvelser. I Solstrøm anvendes vores digitale undervisningsplatform i samspil med materialerne i LIFE Kittet. Du modtager en e-mail med link til platformen ved booking. På undervisningsplatformen finder du øvelser, videoer og vejledning til din forberedelse.

Formål

Eleverne skal undersøge og bygge elektriske kredsløb. De kommer til at bygge forskellige elektriske kredsløb samt tegne og aflæse elektriske diagrammer. Eleverne skal både bygge elektriske kredsløb med batterier og solceller som energikilder.

I Solstrøm bliver der brugt organiske solceller. De er designet til at producere strøm ved normal rumbelysning. Forløbet kan derfor bruges året rundt, uafhængig af vejr og årstid.

I forløbet arbejder eleverne med en undersøgelsesbaseret tilgang med varierende frihedsgrader. Eleverne kommer både til at arbejde med en åben prøv-dig-frem-metode samt en mere struktureret eksperimentel tilgang med begyndende hypotesedannelse og afprøvning af elevernes hypoteser.

Praktisk information

Sted
Bygning 1120 og 1122
C.F. Møllers Allé 4
8000 Aarhus C
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb på skolen
Målgruppe
3. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
8 lektioner
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Naturvidenskab
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Solstrøm bookes på www.LIFE.dk