Grundskole
I går og i morgen: Skræddersyet (90 min)

Beskrivelse

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?

Seksualundervisning kan – ligesom kroppen – se ud på mange måder. Vores skræddersyede forløb kan tilpasses din klasses behov. Her kan vi eksempelvis arbejde med kønnet sprog i forbindelse med krop og/eller seksualitet. Det kan også være, at du ønsker et særligt fokus på maskulinitet og manderoller gennem tiden.

Forløbet kan give anledning til samtaler om, hvordan historiens skiftende seksualmoral og kropsidealer sætter spor i sproget og kulturen: Hvorfor kaldes kvinder billige og mænd trussetyve, hvis de har mange sexpartnere? Hvorfor er det godt at have nosser og big dick energy, men ikke at være en narrefisse eller vatpik? Hvordan kan det føles som ung queer person, at ord som bøsse og gay bliver brugt som skældsord? Det kønnede sprog fortæller os en masse om samtykke, udskamning og normer for krop og seksualitet.

Under forløbet får eleverne også museets historiske og nutidige genstande mellem hænderne. Herigennem lærer eleverne både om og med kroppen; og hverdagsgenstande som et slips, en skraber og en menstruationskop kan pludselig sættes i et nyt lys.

Et skræddersyet forløb er både tilgængelig i 60 eller 90 minutter. Hvis I booker forløbet i 90 minutter, vil der også være mulighed for at gå på opdagelse i udvalgte udstillinger under vejledning af formidleren.

Du er velkommen til at kontakte os på undervisning@konmuseum.dk og beskrive dine ønsker til forløbet.

Formål

  • Eleverne bliver bevidste om, hvordan sprog, normer og forestillinger om køn, krop og/eller seksualitet er historisk og kulturelt formede og forandrer sig over tid
  • Eleverne kan anvende historiske og nutidige genstande som afsæt for samtaler om krop, køn og seksualitet
  • Eleverne kan reflektere over sammenhængen mellem sprog, normer og handlemuligheder
  • Eleverne får mulighed for at udvikle handlekompetence, hvor de bliver opmærksomme på, hvordan deres egne valg og sproglige praksisser kan fastholde eller udfordre stereotype forestillinger om køn, krop og seksualitet

Praktisk information

Sted
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie
Domkirkepladsen 5
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Engelsk
Idræt
Samfundsfag
Pris
750 kr. pr. forløb
Momsfrit
Antal
30
Periode
Hele året
Varighed
1.5 timer
Skjul detaljer

Kom meget gerne 10 min. inden forløbets start, så der er tid til at komme forbi garderoben og toiletterne. 

Emneområde
Kulturhistorie og tro
Krop, sundhed og seksualundervisning
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

750 kr. pr. forløb
Momsfrit

Forløbet kan bookes alle ugens hverdage mellem 9.30-16.00.