Grundskole

Sælen - dyr, mad og materiale

Billede

Beskrivelse

Vi stiller skarpt på naturens rolle i Grønland eksemplificeret gennem sælen i grønlandsk kultur.

Modulet kan afvikles ved jer på jeres skole eller i vores kultursal i Aarhus, som er et spændende rum, der lægger op til samtale om traditioner og materialer alt efter hvad I ønsker. Skoleformidlingen dækker hele Region Midtjylland.

Aktiviteter

  • Først fortælles der en personlig historie om Grønland, det fx. kan handle om forskellen på husdyr og vilde dyr, den personlige, sanselige oplevelse med sælen eller hvordan en jagt og flænsning af sælen foregår i dagens Grønland.
  • Bagefter vil vi undersøge materialer fra forskellige dyr med fokus på sanserne og sammen kigge på, hvad de kan bruges til. Fx. sælskind og polarrævsskind mm.
  • Derefter følger en kreativ del, hvor eleverne farvelægger deres egen papirsæl
  • Til sidst bruger eleverne deres farvede papirsæl som spillebrik i et brætspil. Her gælder det om at undgå farerne for at for at ende som suppe, jakke eller isbjørneføde og nå den frem til det næste åndehul

Det er ikke en forudsætning, at eleverne har kendskab til Grønland eller sælen på forhånd. Modulet egner sig både som en introduktion eller afslutning på en emneuge om Grønland.

Forberedelse

I får inden besøget et ark med inspirationsforslag til, hvordan sælen kan blive en del af undervisningen på skolen bagefter.

På dagen medbringer formidleren spilleplader og printer de sæler der skal farvelægges. De filer sender jeg også til dig inden, så du kan bruge dem fremover.

Efterbehandling

Eleverne beholder deres papirsæler, ligesom I frit kan bruge spillet i undervisningen fremover.

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at:

  • eleverne mærker forskellige skind og materialer fra grønlandske dyr og får forståelse for materialernes forskellige kvaliteter
  • eleverne får indtryk af, hvad naturen og dyrene betyder for mennesker i Grønland
  • eleverne får kendskab til, hvordan man lever i dagens Grønland
     

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi, efter 2. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Natur/teknologi, efter 4. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

Praktisk information

Sted
Det Grønlandske Hus i Aarhus
Dalgas Avenue 52 A-F
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Det Grønlandske Hus i Aarhus

Dalgas Avenue 52 A-F

8000 Aarhus C

 

Modulet kan afvikles i vores kultursal i Aarhus eller ved jer på jeres skole, som det passer jer.

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen/institutionen
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Pris
500 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Antal
30
Periode
Hele året
Varighed
1.5 timer
Skjul detaljer

Det tager ca. 1,5-2 timer. Varigheden kan tilpasses jeres klokketider.

Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

SEKUNDÆRT materiale

Forløb på Xplores N/T-portal for 3. klasse: Grønland - Kalaallit Nunaat

Tilmelding

500 kr. pr. forløb
Inklusiv moms

Kontakt formidler Johan Burlund Fink, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.

Tilmelding foregår på vores hjemmeside, nederst.

Tilmelding

Sælen – dyr, mad og materiale, for indskolingstrinnet