Oplev evolutionen

Beskrivelse

Evolution sker hele tiden.

I Væksthusene lærer eleverne om arternes udvikling og  evolutionshistorien. Interaktive øvelser og formidling på højeste niveau blandt bregner og blade gør denne workshop til et uforglemmeligt indblik i evolutionsteorien.

I workshoppen “Oplev evolutionen” bliver eleverne involveret i konkrete forsøg, så de kan se evolutionen ske live. Herefter er de vidner til evolutionens historie på en rejse i Væksthusene. Under trækronerne og til lyden af aber og fugle bliver eleverne præsenteret for konkrete eksempler på tilpasninger hos planterne. Farver, dufte, højde og udseende vidner om, hvordan planter forsøger at tilpasse sig bedst til det miljø, de er i. Eleverne arbejder selv med evolution og skal finde ud af, hvilke tilpasninger der passer til forskellige miljøer. Til slut er der tid til refleksion og perspektivering til nutidige klimaforandringer og bæredygtighed. 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

  • Eleverne får en kropslig oplevelse af evolutionsbegrebet - både gennem interaktive øvelser og på deres vej gennem Væksthusenes fire klimazoner. Gennem deres arbejde med tidslinjen ser de med egne øjne, hvordan jorden har udviklet sig over tid. Dermed får de også en forståelse for, i hvor kort tid mennesket har været til, og hvor stor en effekt vi alligevel har haft på miljøet og arternes udvikling.
Sted
Science Museerne - Væksthusene
Møllevejen 10, Adgang via Peter Holms Vej ad Poppelpladsen
8000 Aarhus C
Tilmelding

OBS! Kan bookes nu, men først afvikles fra uge 38.

Tilmelding
Tlf.nr. 87155415