Grundskole

Mere bæredygtig - FN's verdensmål

Billede

Beskrivelse

Det er svært at leve bæredygtigt.

Måden, planterne dyrkes på, vilkårene for de mennesker, der har forarbejdet dem og transporten hen til dig er bare noget af det, der har betydning for hvor bæredygtigt et produkt er. Vi giver eleverne et perspektiv på FN's klimamål og viser hvordan bæredygtighed både handler om mennesker, planten og om produktion og markedskræfter.  Eleverne inviteres på besøg i fire forskellige klimazoner og lærer om de produktionsplanter, vi finder her, som fx kaffe, appelsiner, mandler og vanille. Begrebet bæredygtighed sættes til debat, og eleverne lærer, at bæredygtighed er komplekst, men ikke uoverskueligt.

I workshoppen “Mere bæredygtig” bliver eleverne udfordrede i deres forståelse af bæredygtighed og diskuterer hvilke bæredygtighedstiltag, der er vigtige. Gennem en rundtur i Væksthusenes levende univers får de præsenteret viden om planter, som er centrale i elevernes egen hverdag. Derefter skal de på egen hånd udforske Væksthusene for at finde information om en produktionsplante, de selv vælger. 

Eleverne præsenterer deres fund for hinanden og sammen med formidleren, sætter de deres plante ind på et kort, så transportveje synliggøres. Eleverne arbejder med deres egen forståelse af og overvejelser om, hvad vi som samfund og individer kan gøre for at leve mere bæredygtigt. 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

  • Eleverne arbejder med produktionsplanter i Væksthusene for at få et bredere kendskab til bæredygtighed, klimaforandringer, og bæredygtige produktionsmetoder.
  • Ved at stille skarpt på handelsruter og miljø får eleverne et nuanceret indblik i bæredygtighed som begreb med perspektiv til FN's klimamål.

Praktisk information

Sted
Møllevejen 10, Adgang via Peter Holms Vej ad Poppelpladsen
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Geografi
Samfundsfag
Pris
675 kr. pr. forløb
Momsfrit
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
2 timer
Emneområde
Naturvidenskab
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

Tilmelding

675 kr. pr. forløb
Momsfrit
Tlf.: 87 15 54 15